Vi sætter mennesket før projektet

I Cinatur vil vi skabe de bedst mulige rammer for de mennesker, der skal leve, bo og arbejde i vores byområder. Vi sætter mennesket før projektet, og vi gør os mange overvejelser om, hvordan vi udvikler gennemtænkte byområder, der giver plads til det hele menneske.

I vores arbejde tager vi afsæt i de følgende fem værdier, som vi gør vores ypperste for at leve op til:

Mangfoldighed

Det skaber det bedste rammer for livet i et område, hvis der er en høj grad af mangfoldighed. Derfor lægger vi vægt på en stor variation i bygningstyper, boligstørrelser og arkitektur, ligesom vi i boligområder gerne vil blande eje- og lejeboliger. Vi er også optaget af, at et område både appellerer til unge, børnefamilier og seniorer.

Fællesskab

Det styrker et byområde, når der knyttes fællesskaber blandt de mennesker, der lever der. Derfor lægger vi vægt på at facilitere fællesskab på tværs af veje, boligtyper og aldersgrupper. I byområdet Skovby Nygaard har vi eksempelvis etableret et fælleshus som et samlingspunkt for beboerne, ligesom området har et fællesområde på 16 hektar med plads til at mødes om rekreative aktiviteter.

Natur

Nærhed til naturen giver livskvalitet, udsigt og mulighed for rekreative aktiviteter lige fra løb til hundeluftning. Derfor er vi optaget af at integrere den grønne dimension i vores byområder, og det er et krav i alle vores projekter, at beboere og brugere har let og hurtigt adgang til naturen. Samtidig sker alt byggeri med tanke for bevarelse og beskyttelse af de omkringliggende naturområder.

Ansvarlighed

Som projektudvikler er vi optaget af at agere som ansvarlig partner gennem hele processen lige fra den indledende udvikling af en helhedsplan for et område til den afsluttende byggefase. Vi tror på, at en aftale er en aftale, og at et ord er et ord. Vi stiller krav om en tilsvarende ansvarlig tilgang fra alle leverandører og parter, der er involveret i vores projekter.

Åbenhed

Det gør noget godt for et projekt, hvis udvikleren er åben om processen og de ting, der sker undervejs. Derfor gør vi en dyd ud af at have en tæt dialog med alle parter lige fra købere til naboer fra start til slut. Vi taler også åbent om de udfordringer, der uundgåeligt opstår ved alle større byggeprojekter.