Ellens Høj

Harmonisk bysamfund med plads til fællesskab

Ellens Høj er et boligområde med 74 boliger, der ligger i bydelen Skovby Nygaard vest for Aarhus. Boligområdet er udviklet med inspiration fra mindre bysamfund med små opholdsgader, torve og stier, der er perfekte til fælles aktiviteter, samvær og leg i trygge rammer.

Boligerne er fordelt på udsigtshuse i et plan, dobbelthuse og tagterrassehuse og den store variation i boligtyper giver plads til alle, uanset om man er børnefamilie, seniorpar eller single. Husene ligger på mindre grunde fra 200-500 kvadratmeter. De små forhaver giver beboerne mulighed for fællesskab med naboerne, samtidig med at der skabes private frirum.

Arkitektonisk tager boligerne i Ellens Høj afsæt i landskabets former, og husene er bygget af ensartede materialer af høj kvalitet for at opnå et roligt og harmonisk udtryk. Det primære materiale er en afbalanceret lys mursten, som er benyttet til alle facader, havemure og carporte.

Projektdata

År: 2017-20
Antal boliger: 74
Status: Delvist færdigbygget