Enghaven
Grønt område med højt til himlen
I samarbejde med beboerne i byområdet Skovby Nygaard i Galten vest for Aarhus har vi udviklet det grønne fællesområde Enghaven, som udgør en bred naturkile ned gennem hele området.
Området er på størrelse med 30 fodboldbaner med græsarealer og oplyste stier velegnet til alle former for rekreative udfoldelser fra leg til cykelture. Den nordlige del af Enghaven er tiltænkt rekreative formål som eksempelvis gåture, mens den sydlige del er møntet på aktiv leg, sport og boldspil.
Centralt i Enghaven ligger den nyetablerede sø Engsøen, der har sin egen søpromenade med plads til at nyde udsigten over vandet. Området har desuden sin egen frugtplantage betalt og etableret af beboerne, hvor det er muligt at dufte, plukke og smage forskellige bær og frugter.
Projektdata
År: 2012-
Areal: 16 hektar
Status: I proces