Minigolfanlæg i Galten-Skovby

Golfanlæg med international standard

Sammen med flere andre sponsorer har vi støttet etableringen af Galten-Skovby Minigolfs nye anlæg ved Klank Idrætscenter. Det nye anlæg bygges i beton og bliver det andet anlæg i Danmark, der opfylder de internationale standarder for turneringer.

Første spadestik fandt sted i april 2020, og Minigolfanlægget blev taget i brug under stor festivitas i maj 2022. Minigolfanlægget er tilgængeligt for alle, og arbejdet med at udvikle projektet var i gang i tre år.

Ifølge Dansk Minigolf Union giver banen spillere fra hele Jylland mulighed for lettere adgang til træning på fire underlagstyper, ligesom anlægget kan tiltrække og afvikle internationale turneringer.

Projektdata

År: 2020-2022.
Status: Afsluttet.